STU-programmets kokkelinje i Holsted – vi arbejder med alle fem sanser 

 

STU-programmet er rettet mod unge med handicap og særlige behov, som ikke er i stand til at gennemføre en almindelig uddannelse. STU-uddannelsesperioden har stor
betydning, da den forbereder den studerende til at blive voksen, og blive i stand til at leve et selvstændigt liv og være et aktivt medlem af samfundet.

 Følgende er målene for STU-programmet:

1. STU-studerende er så uafhængige som mulig.
2. STU-studerende deltager aktivit i alle programaktiviteter.
3. STU-studerende kan forstå og tænke positivt om hans eller hendes handicap.
4. STU-studerende opbygger deres selvværd ved at opnå små og størrere successer fra at klare
de daglige udfordringer.
5. STU-studerende kan øger sin i interesser og ansvarsfølelser og sociale roller som et aktivt medlem
af samfundet.
6. STU-studerende lærer at forstå sine behov og udtrykke sine følelser gennem programmet.

I modsætning til andre linjer kræver kokkelinje, at alle sanser bruges aktivt af eleven som en grundlæggende støtte til læringsprocessen. Mens du bager en kage, er det lige så vigtigt at høre opskriften fra læreren som at føle dejen med hænderne, at lugte dens duft, smage den og se dens endelige udseende. Der er desuden særlige uddannelsesmæssige behov i STU-programmet hvor vi, forberede lærings materiale, der er skræddersyet til den studerendes karakteristika, udviklings- og handicapniveau. For eksempel var en
af vores STU-studerende på kokkelinjen næsten blind flygtning, som også havde brug for at lære dansk. På grund af sin handicap var hendes lærer nødt til at skabe undervisningsmateriale med større bogstaver, hvor de enkle tilberedningsprocesser blev ledsaget af en visuel forklaring, der var let at forstå. I begyndelsen var hun usikker, fordi hun ikke havde gode resultater under tidligere oplevelser med madlavning. Vi havde imidlertid overvundet hendes usikkerhed og udviklingsniveau takket være hendes aktive holdning til at lære. Selvom hun ikke kunne se så godt, var hun i stand til at kontrollere de nødvendige ingredienser ved at røre ved og lugte dejen.

Hun var i stand til at kontrollere, hvilke ingredienser der kunne tilføjes, og i hvilken mængde ved at smage det. At tilegne sig denne færdighed var vigtig for hendes selvtillid og blive mere selvhjulpen. På den anden side var det vigtigt, at hun følte sig så hun følte sig tryg og kunne bede om hjælp. I begyndelsen var hendes holdning passiv. Hun ventede på, at hendes lærer, hjalp hende. Efter et stykke tid kunne hun sig mange ting selv og hun kunne bede om hjælp hvis der var noget som blev for svært. Det sidste trin var at kunne kommunikere hendes behov for hjælp til andre mennesker i køkkenet, ikke kun hendes lærer. Dette var et stort skridt i hendes udvikling, for da hun ankom til skolen, havde hun enorme vanskeligheder socialt. Med tiden begyndte hun at føle sig så sikker og tryg på de andre i køkkenet at hun også kunne spørge dem om hjælp. Takket være dette skridt fandt hun ud af, at der var mange lejligheder til at have det sjovt. Det gik hurtigt fremad at skabe sociale relationer til andre og hun begyndte at tale på dansk dagligt.
Efter kun 5 måneder var hun aktiv og kunne kommunikere med alle dem som var i køkkenet.